Rideskolen og klubbens historie i tal og billeder.

Kari og Funki fotograferet der, hvor dressurbanen nu ligger.

Lysanlæg på dressurbanen

Den lille stald sættes i stand. 1985.

Marts 1977 købte vi ejendommen, der skulle blive Kettinge Ridecenter. Der var 1 hesteboks, resten var kostald, grisestald og lade. Vi startede med at lave bokse samt loft i laden.

 

  • 1978 blev der lavet folde. Jorden havde været forpagtet ud. Samtidig begyndte rideskolen så småt med min første hest Funki. Der var kommet et par piger forbi, der spurgte om de måtte ride, og sådan startede det.

 

  • 1979 Rideskolen var godt i gang. Vi havde dog ikke mange elever om vinteren, da vi ikke havde ridehus. Vi red mest i grusgraven om vinteren. Der var kun 1 sti, hvor man kunne ride frem og tilbage.

 

  • 19/4 1980 Stiftende generalforsamling. ØLR blev til. Vi fik lavet toilet.

 

  • 1981 byggede vi ridehuset. Palles bror satte grunden af og Peder gravede grunden og sivebrønde til afløb. Så kom firmaet og satte spærene op med hjælp fra venner. Helga, Palle og jeg støbte grunden. Min far, Palle og jeg satte plader på og lagde en del af taget. Vi måtte have håndværkere til det sidste af taget, da efteråret efterhånden nærmede sig.

 

  • 1982 Der kom barriere i ridehuset og vi fik udendørs ridebane 20X60 med grus. Vores bo-mærke blev til.

 

  • 1983 Vi fik ØLRs eget klubblad.

 

  • 1984 blev vi optaget i DRF. Lys på dressurbanen og banen blev drænet.

 

  • 1985 Vi fik klubhus og den lille stald blev taget i brug. Vi havde 24-26 heste ialt.

 

  • 1989 Indhegnet springbane på græs.

 

  • 1990? Dressurbane nr. 2

 

  • Ca. 2005 fik vi vores hjemmeside

 

  • 2012 Ny springbane på grus (Se 1990) lavet på den ene dressurbane sammen med mellemgangen ialt 75X25. Vandanlæg i ridehuset.

 

  • ​2018 Første år uden for DRF. Det var efterhånden blevet for dyrt for en lille klub som vores med alle de nye tiltag og regler.
  • Nyt LED lys i ridehuset.

Stuehuset 1977

1977

Bygning af ridehuset

Klubhuset hejses på plads.

                                                    Klik på pilen og se alle billederne. Det første er fra 1977, det næste fra 1985 og det sidste fra 1993.